Friday, July 6, 2007

Jagten på det ultimative espresso "shot"

Nøglen til at lave en god espresso er, at forstå de forskellige variable i espressobrygningen. Jo bedre du lærer dit udstyr at kende, jo bedre forstår du de variables betydning.
Men uanset hvad, er udgangspunktet altid FRISK KAFFE!
Som regel starter du med at øve dit stampe-tryk for at få det så præcists og konsistent som muligt. Når det er på plads kan du lege med faktorer som kværninstilling (finhed), pumpetryk og vandtemperatur.

Her følger en generel anbefaling til de forskellige trin i espressobrygningen:

  1. Når espressomaskinen er varmet op, tages filterholderen ud og filteret tørres.
  2. Tænd din kværn
  3. Kvæn kaffe ned i filteret til der en passende top på
  4. Sluk kværnen
  5. Fordel kaffen ligeligt i filteret ved at bruge f.eks Schomer eller Stockfleths teknik
  6. Stamp lige ned i filterkurven med et let tryk
  7. Rotér stamperen uden tryk
  8. (Bank let et par gange på siden af filterholderen for slå løs kaffe ned i filterholderen) EDIT: Er gået af mode!
  9. Stamp så lige ned med minimum 15 kg tryk (øv dig på en badevægt)
  10. Rotér stamperen uden tryk for at polere overfladen
  11. Tør overskydende kaffe at filterkurv og filterholder
  12. Sørg for at espresso maskinen har rette brygtemperatur
  13. Filterholderen sættes i og brygningen startes
  14. Stop brygningen når kaffestrålen lysner. (bør først være efter 20-25 sek)
  15. Smag på din espresso og juster finhedsgraden på kværnen om nødvendigt
  • Hvis brygningen går for hurtigt og kaffen bliver for lys - juster da kværnen til at male finere
  • Hvis brygningen løber for langsomt - juster da kværne til at male grovere
  • Hvis kaffen smager brændt og bitter er temeperaturen for høj. Forudsat at temperaturen er indstillet korrekt på maskinen kan problemet afhjælpes ved at køre lidt bryggevand gennem gruppen uden filterholden i.
  • Hvis kaffen smager surt og flad og har lys crema er temperaturen sandsynligvis for lav.

16. Nyd en dejlig kop espresso!

Jeg nænvte foroven to metoder til at fordele kaffen i filterkurven - Schomer metoden og Stockfleths teknik. For begge metoder gælder at man bruger sin finger til fordele kaffen med let tryk ned i filterkurven.

2 comments:

Jørgen K. said...

Det er så ultimativ god læsning for en nybegynder som mig!

Flere af den slags skriveri, vil blive belønnet med en eller flere kaffeinvitationer. :)

Sonne said...

Det ser jeg frem til ;-))